Der må ikke ryges i Klithuset, Tropehuset, JL-Huset og Styrmandshuset. Der må ryges udendørs, men cigaretskodder må ikke efterlades på grunden.

Mad og drikke må ikke medbringes på værelserne.

Hunde, katte og andre husdyr må ikke medbringes på Klithuset og i Tropehuset, men gerne i JL-huset og Styrmandshuset.

Det er ikke tilladt at opsætte telt på Klithusets grund.

Dyner og hovedpuder må kun benyttes med sengelinned. Dyner, puder og rullemadrasser må ikke forlade værelset eller tages med på terrassen eller på stranden. Det er muligt at leje sengelinned via Klithuset.

Madelevatoren må kun benyttes af voksne, – og med yderste forsigtighed!! TV bedes kun benyttet af voksne. Reparationer grundet uforsigtigt brug betales af lejer/bruger.

Undgå unødig støj af hensyn til vores naboer og ifølge politivedtægt. Hold vinduer og døre lukkede, hvis der spilles høj musik. Der må ikke spilles musik udendørs.

Ris og konfetti må ikke spredes på Klithusets grund.

Der må ikke sættes pynt fast i loftet og på væggene. På gelændere og paneler kan der anvendes eelefantsnot til ophæng af pynt.

Legeplads, bålplads og petanquebane kan benyttes på eget ansvar. Der må kun grilles på græsset og grusset, ikke på fliserne.

Parkering er tilladt på det anførte område på græsset.

// juni 2024