Kompagni B er en del af Det Kongelige Teaters ’outreach program’ og har eksisteret siden 2009 og er det eneste børneballetkompagni, der er sat i verden for at lade balletbørn tage ansvar for egen læring og udforske ballettens potentiale på egen hånd.

Som teater for hele Danmark, har det Kgl. Teater en ambition om at udbrede en interesse for kunst, dans og ballet blandt det fremtidige kunst og kulturpublikum i øjenhøjde. Derfor er børn og unge den primære målgruppe for Kompagni B, der præsenterer skolebørn for kunstens rummelighed og muligheder. Når børnene lærer gennem kunsten fremfor at være passivt publikum, er forståelsen og indlevelsen helt unik.

Ikke nogen almindelig balletskole

I Kompagni B er det eleverne selv, der varetager teknikken, forestillingerne og de koreografiske opgaver. Og kompagniet tager også på turné rundt om i landet, hvor de holder workshops for andre børn, Kids2Kids, og giver mulighed for at opleve ballet helt tæt på og selv prøve den svære kunstart. For børn og unge, der ellers ikke ville finde vej til teateret, enten som følge af geografisk placering eller kulturelt ophav, er Kompagni B en direkte håndsrækning i øjenhøjde ind i ballettens verden.

FAKTA OM BEVILLINGEN

Bevillingsmodtager: Det Kongelige Teater

Støttebeløb i alt: 450.000

År: 2016 - 2019

kglteater.dk/om-os/det-kongelige-teaters-balletskole/kompagni-b/