Lauritzen-prisen 2019 blev uddelt søndag den 15. september på Folketeatret i København. Det var en festlig eftermiddag, hvor årets vært, tidligere Believe in You-prismodtager, Pelle Emil Hebsgaard førte publikum sikkert gennem prisuddelingen sammen med formanden for Lauritzen Fonden, Jens Ditlev Lauritzen.

Udover uddelingen af 8 priser i alt, fik Pelle Emil Hebsgaard selskab af Amalie Dollerup på scenen og sammen fremførte de et medley der havde fokus på Lauritzen-prisens historie med nedslag i sange, der knyttede sig til tidligere prismodtagere.

Tivolis Big Band sørgede for fremragende musikalsk underholdning under hele prisuddelingen.

Lauritzen Fonden ønsker alle prismodtagerne tillykke og takker for en fantastisk dag på Folketeatret.

Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019
Lauritzen-prisen 2019

Se alle de dygtige prismodtagere herunder:

 

Lauritzen-prisen

Maria Rossing og Preben Kristensen

Lauritzen-prisen er blevet uddelt hvert år siden 1993 – og før det som Henkel-prisen til kvindelige skuespillere siden 1965.

Til forskel fra de fleste andre teater- og skuespillerpriser er Lauritzen-prisen ikke blot forbeholdt scene-skuespillere. Der lægges derimod stor vægt på bevågenhed og aktualitet i selve spille- og udtryksformen, så prisen kan også tildeles personer på grundlag af en række unikke præstationer inden for film og TV.

Prismodtagerne bliver udvalgt af en priskomité, og priserne kan derfor ikke søges.
Lauritzen-prisen er på kr. 250.000 til hhv. en mandlig og kvindelig skuespiller. Hermed markerer prisen sig som én af de absolut største skuespillerpriser herhjemme.

I lighed med sidste år fik de glade hovedprismodtagere mulighed for at donere 50.000 kr. til en social eller almennyttig indsats efter eget valg. Maria Rossing valgte at støtte Røde Kors og Preben Kristensen gav sin støtte til Red Barnet.

Visionsprisen

Sort Samvittighed

Denne pris er på kr. 100.000 og gives til enkeltperson, en organisation eller en gruppe, som har haft modet til at turde satse, sprænge rammer og have en stærk kunstnerisk vision, som er blevet realiseret. Prisen kan gives både til projekter inden for teater, film og TV.

 

Backstage-prisen

Maja Ravn

Prisen på kr. 50.000 gives til en person, som normalt står i skyggen af skuespillerne på en produktion. Prisen gives til en person inden for enten film, tv eller teater, som har bidraget ekstraordinært flot gennem en hel karriere eller på en enkelt produktion og som qua sit arbejde får skuespillerne til at fremstå endnu bedre i deres præstationer. Prisen kan gives til alt lige fra en dramatiker, en manuskriptforfatter, en tekniker, en fotograf, en scenograf, en kostumedesigner eller lignende.

Børne- og Ungeprisen

Kim Fupz Aakeson

Prisen på kr. 50.000 kr. og gives til en enkeltperson, en organisation eller en gruppe, der har børne- og unge målgruppen i fokus og har taget hånd om et relevant emne i øjenhøjde med sit publikum. Prisen gives til produktioner/projekter inden for teater, film, radio og TV – eller noget, der går på tværs af disse platforme og har haft modet til at sprænge rammer og have kant.

Lauritzen-prisen 2019

Wauw-prisen

Maria Rich

Wauw-prisen på kr. 30.000 gives til en skuespiller, som giver en overraskende præstation. Det kan dreje sig om en etableret skuespiller, som optræder i en helt uventet type rolle eller sammenhæng.

 

Believe in You-prisen

Alba August og Nicolai Jørgensen

Der uddeles to priser á kr. 25.000 til unge talenter, som har gjort sig flot bemærket i løbet af året eller som i det hele taget har markeret sig som store talenter med et flot potentiale, der er værd at satse på.

Fokus på Lauritzen Fondens sociale arbejde

Under prisuddelingen bliver der desuden sat fokus på 3 almennyttige indsatser, vi er særligt stolte af at have støttet. Der blev vist en lille portrætfilm af hver organisation, og der var mulighed for at stille spørgsmål og snakke med projekterne i foyeren efterfølgende. I 2019 satte vi fokus på: