Formålet med Levende Legekultur er at motivere, implementere og forankre en levende legekultur og styrke den fysisk aktive leg som væsentligt fokusområde for daginstitutioner, folkeskoler, lokalområder samt politikere og administration.

Leg er sjovt – og leg er vigtigt

Leg er en vigtig del af livet, for børn såvel som for voksne. Desværre har legen ikke samme selvfølgelige plads i vores samfund som tidligere. En stor del af tidligere tiders legekultur er gået i glemmebogen, og i dag står mange børn (og voksne) med et ganske sparsomt kendskab til lege, simpelthen fordi de aldrig er stødt på dem. Det er et stort tab; for legen er med til at gøre tilværelsen meningsfuld, og samtidig udvikler den os som mennesker.

 

Der er mange gode grunde til at lege, men for den der leger, er én kvalitet ved legen den altoverskyggende vigtigste: nemlig at det er sjovt.
Glæden er en iboende kvalitet ved leg, fordi legen ikke er drevet af ydre mål; når vi leger, er vi først og fremmest motiveret af legen i sig selv, uden tanke på hvad den måtte føre med sig. Denne glædesdrevne tilgang til aktiviteter kultiverer også glæden ved at lære, fordi leg er naturlig lærelyst, hvor læringen er drevet af nysgerrig udforskning af den verden der omgiver os. Samtidig er legen en ramme for positive sociale interaktioner, og den skaber en stærk samhørighedfølelse mellem mennesker. Legen er derfor en vigtig del af en meningsfyldt tilværelse.

Det er disse erfaringer, der ligger til grund for det nye store samarbejde mellem Gerlev Center for Leg & Bevægelse og Lauritzen Fonden.

Lauritzen Fonden har bevilliget 12,6 mio. kr. til Levende Legekultur i fem udvalgte kommuner fra 2019 til 2023.

Levende Legekultur
Levende Legekultur
Levende Legekultur

FAKTA OM BEVILLINGEN

Bevillingsmodtager: Levende Legekultur

Støttebeløb i alt: 12,6 mio. kr

År: 2019 - 2023

levendelegekultur.dk