Lauritzen Fonden sikrer arbejdsro til Aspiranterne: Unge skal have tid, tillid og reelle arbejdsfællesskaber

“Da jeg endelig startede, føltes det som at træde ind i en ny verden. Jeg oplevede, at der skete så meget – både i forløbet og inde i mig.”

Sådan fortæller Bellami, der gik på Aspiranternes grundforløb i 2024 og i dag er ansat i ASPIRA og på M/S Museet for Søfart.

Siden 2020 har Aspiranterne i Helsingør udviklet praksisnære forløb, hvor kunst, kreativitet og fællesskab bruges som løftestang for unges personlige udvikling og vej mod uddannelse, arbejde og deltagelse i fællesskaber.

Lauritzen Fonden har været med helt fra de første år, hvor fonden med en bevilling på fem mio. kr. var med til at give Aspiranterne mulighed for at udvikle idéen til en konkret praksis. Siden har Aspiranterne vist, hvordan unge i komplekse livssituationer kan finde retning, ansvar og nye fællesskaber, når de mødes med tid, tillid og reelle opgaver i trygge rammer.

Arbejdet er fulgt af Center for Ungdomsforskning, CeFU, som i maj udgav bogen Nye Horisonter om Aspiranternes metode og betydning. For Lauritzen Fonden er den nye bevilling derfor både et udtryk for et fortsat engagement i Aspiranterne og en tro på, at den viden og praksis, der er udviklet i Helsingør, nu kan komme flere unge, kommuner og kulturinstitutioner til gavn.

“Vi støtter Aspiranterne, fordi de har udviklet en stærk og veldokumenteret praksis, som tager unge alvorligt og giver dem mulighed for gradvist at finde retning, ansvar og fællesskab. Det kræver tid, tillid og fleksible rammer – og det kræver en organisation, der har ro til at holde fast, udvikle sig og dele sine erfaringer med andre,” siger Kathrine Geisler Madsen, direktør i Lauritzen Fonden.

Bevillingen består af 2,5 mio. kr. til basisdrift og kapacitetsopbygning samt 500.000 kr. til et fleksibelt udviklingsrum, der kan bruges til nye behov og muligheder, som opstår undervejs.

“Vi taler ofte om, at sociale indsatser skal være innovative. Men innovation kræver også et fundament. Hvis man vil skabe varige forandringer for unge, der ikke bevæger sig lineært gennem livet, er man nødt til at investere i den drift, de relationer og den kapacitet, som gør udvikling mulig,” siger Kathrine Geisler Madsen.

En model til inspiration

Hos Aspiranterne ser man bevillingen som en mulighed for både at forankre arbejdet i Helsingør og bringe erfaringerne videre til flere lokale samarbejder.

“Vi taler ofte om, hvor vigtigt det er, at unge bliver mødt med tillid. Sandheden er, at Aspiranterne selv er blevet til på den samme måde. Lauritzen Fonden troede på os, da vi kun havde en idé, en erfaring og en stærk tro på de unge. Den tillid har gjort en verden til forskel,” fortæller stifter og leder af Aspiranterne, Allan Klie.

Et centralt mål for de kommende år er at beskrive og dele Aspiranternes praksis, så flere kommuner og kulturinstitutioner kan arbejde med afsæt i erfaringerne – uden at kopiere modellen én til én. Ambitionen er at skabe lokale arbejdsfællesskaber, hvor unge kan afprøve ansvar, deltagelse og retning i trygge og meningsfulde rammer.

“De seneste seks år har vi udviklet en praksis i Helsingør, som nu er dokumenteret gennem forskning og erfaring. Ambitionen er ikke at udrulle en færdig model, men at skabe lokale fællesskaber, hvor virksomme principper kan oversættes til den virkelighed, unge og samarbejdspartnere står i,” siger Allan Klie.

Aspiranterne arbejder allerede med spor som Kulturcrewet, hvor unge løser konkrete opgaver i samarbejde med kulturinstitutioner, og ASPIRA, hvor tidligere aspiranter kan indgå i lønnede, fleksible jobfunktioner og mikroprojekter.

“Det særlige ved Aspiranterne er, at de forbinder kreativitet, fællesskab og reelle opgaver. De unge bliver ikke kun mødt som nogen, der skal hjælpes videre. De bliver mødt som mennesker, der kan bidrage, tage ansvar og være en del af noget, der betyder noget,” siger Kathrine Geisler Madsen.

Og det er lige netop det, der er nøglen til at indsatsen rykker, lyder det fra Lasse, der er en af de unge, der har været i et forløb hos Aspiranterne. Han startede i grundforløb i 2022.

“Det, der særligt virkede for mig hos Aspiranterne, var tid, plads og tro. Jeg havde ingen tro på mig selv, jeg var meget usikker og bange. Jeg havde derfor ikke mod til selv at opsøge fællesskaber. Men her oplevede jeg en tryghed i fællesskabet, hvor nogen troede på mig,”