Ny VIVE-rapport: Unge går sjældent den lige vej gennem uddannelsessystemet

Hvad sker der med de forestillinger om uddannelse og fremtid, som unge gør sig, når de forlader 9. klasse? Og hvor ender de faktisk, når de otte år senere er blevet voksne?

Det har VIVE undersøgt ved at følge den samme gruppe unge gennem en stor del af deres ungdom. Forskningsprojektet begyndte i 2017 med 100 unge og følger dem frem til 2029. I det nye tredje nedslag er 76 af de oprindelige deltagere blevet interviewet igen som 22-23-årige.

Den nye rapport viser blandt andet, at de unges overordnede forestillinger om uddannelse ofte er forholdsvis stabile over tid. Men de konkrete valg bliver løbende formet og justeret af erfaringer fra blandt andet uddannelse, arbejde, sabbatår, familie og venner.

Det er sjældent den lige vej fra A til B

Et af rapportens centrale resultater er, at det sjældent giver mening at forstå unge som enten on-track eller off-track i deres uddannelsesforløb.

For mange består vejen gennem uddannelsessystemet af pauser, omvalg og afprøvning af forskellige retninger. Det behøver ikke i sig selv at være et problem. For nogle unge er omvejene en del af processen med at finde den rigtige vej. For andre kan et brud eller et omvalg være mere risikofyldt – blandt andet hvis de har få ressourcer at trække på hjemmefra, dårlige skoleerfaringer eller mistrives i deres uddannelsesvalg.

”De unge udvikler løbende deres forestillinger om fremtiden og navigerer mellem forskellige uddannelsesveje. I de fleste tilfælde kan det tolkes positivt, at de afsøger forskellige muligheder,” siger Julie Schou Nicolajsen, senioranalytiker i VIVE og førsteforfatter på rapporten.

Mulighederne opleves forskelligt

Rapporten viser samtidig, at social baggrund har betydning – ikke alene for de konkrete uddannelsesvalg, men også for hvilke muligheder den enkelte unge overhovedet oplever som realistiske og attraktive.

Unge har forskellige sociale, økonomiske og erfaringsmæssige ressourcer at trække på, når de skal forestille sig deres fremtid og omsætte den til konkrete planer. Derfor er muligheden for at navigere mellem forskellige uddannelsesveje også ulige fordelt.

Det lange perspektiv i undersøgelsen gør det samtidig muligt at sammenholde de unges forventninger som teenagere med deres faktiske uddannelsesforløb otte år senere. Her finder forskerne en relativt stor overensstemmelse mellem det uddannelsesniveau, de unge forestillede sig i 9. klasse, og hvor de befinder sig i dag.

Lauritzen Fonden bevilgede i 2017 5,1 mio. kr. til det langsigtede forskningsprojekt. Ambitionen var fra begyndelsen at blive klogere på, hvordan unges uddannelsesforventninger bliver til, og hvordan blandt andet social baggrund påvirker de muligheder, unge ser for sig.

Projektets lange tidshorisont gør det muligt ikke blot at spørge unge, hvad de forventer at gøre, men også at følge, hvordan deres forventninger, valg og livsbaner faktisk udvikler sig.

Den nye rapport er tredje kvalitative nedslag i projektet. Når de unge er omkring 26 år, følger VIVE dem én sidste gang, og i 2029 udkommer den afsluttende rapport, som samler op på udviklingen over ti år.

Læs rapporten Danske unges uddannelsesforventninger og -forløb – 3. nedslag i serien om unges uddannelsesforventninger.