Åbningsbal på Spejdernes Lejr 2022 Foto: Johny Kristensen

Når Spejdernes Lejr 2026 løber af stablen i Hedeland Naturpark, samles børn og unge fra Danmark og resten af verden i et stort, frivilligdrevet fællesskab med fokus på trivsel, dannelse og respekt for forskellighed.

To centrale aktivitetsområder – Samling og International Hub – danner rammen om oplevelser, der både giver plads til refleksion, fordybelse og fællesskab og skaber møder på tværs af kulturer og sprog. I Samling arbejder spejderne med moderne spejderånd gennem samtaler, kreative workshops og fælles aktiviteter, hvor ro, identitet og inklusion er i centrum. International Hub giver deltagerne mulighed for at opbygge relationer til unge fra hele verden og styrke deres forståelse for globale fællesskaber.

Indsatsen har et særligt fokus på at inkludere udsatte børn og unge og sikre, at alle – uanset baggrund – får mulighed for at indgå i trygge og meningsfulde fællesskaber. Samtidig udvikles aktiviteter og materialer, som efterfølgende kan bruges i spejdergrupper over hele landet og få varig betydning for det daglige spejderarbejde.

Lauritzen Fonden støtter indsatsen med 500.000 kr. som bidrag til at styrke børn og unges trivsel, fællesskab og globale udsyn gennem Spejdernes Lejr 2026.

FAKTA OM BEVILLINGEN

Bevillingsmodtager: Spejderne

Støttebeløb i alt: 500.000

År: 2025 - 2026

spejderneslejr.dk/
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.