Sommerfuglebørn er et frivilligt netværk, der siden 2021 har arbejdet for at give de mindste børn en smuk og omsorgsfuld ramme omkring afskeden. Initiativet opstod som en reaktion på, at døde fostre og små børn tidligere ofte blev lagt i enkle papkasser uden mulighed for en mere værdig markering.

Frivilligt engagement i hele landet

I dag består netværket af flere tusinde frivillige, som hækler og strikker små moseskurve, tæpper, svøb, mindesommerfugle og tøj til hospitaler i hele Danmark – herunder også Bornholm og Grønland. Tingene gives til hospitaler, så forældre og personale kan give barnet en mere kærlig og værdig afsked i en svær stund.

Bevillingen fra Lauritzen Fonden går blandt andet til materialer og transport i forbindelse med produktion og levering til hospitaler. Initiativet bæres i høj grad af frivillige kræfter og er et eksempel på, hvordan små, omsorgsfulde handlinger kan gøre en stor forskel for familier i en af livets mest sårbare situationer.

Fakta om bevillingen

Bevillingsmodtager: Sommerfuglebørn

Støttebeløb i alt: 15.000 kr.

År: 2026

Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.