VIVE følger børnebefolkningen over tid i undersøgelsen Børn og unge i Danmark og overvåger heri bevægelser og udviklingstræk i børns trivsel og opvækstbetingelser. Tidligere udgaver af undersøgelsen udkom i 20102014 og 2018.

Fjerde udgivelse finder sted i 2021 med forventet rapportudgivelse i 2022. Den vil blandt andet følge op på nogle af de forandringstendenser, der er observeret gennem de senere år, fx i forhold til risikoadfærd, psykisk mistrivsel og polariseringstræk blandt de mest udsatte grupper. Det er ambitionen, at Børn og Unge i Danmark kan fungere som inspirationsgrundlag for konkrete indsatser i det børnesociale arbejde

Undersøgelsen er finansieret af Bikubenfonden, TrygFonden,  Ole Kirks Fond og Lauritzen Fonden.

Hvad undersøger rapporten

Spørgsmålene i undersøgelsen dækker et bredt udvalg af emner. Til sammen skal det give et billede af børn og unges opvækst i Danmark i dag – hvordan de har det, og hvordan deres muligheder er for at klare sig i dagens samfund. Nogle temaer er vigtige for alle børn og unge. Andre giver kun mening for børn eller unge i en bestemt alder. Det er der taget højde for, sådan at spørgsmål af fælles interesse stilles til alle, mens de specielle spørgsmål kun stilles til den aldersgruppe, de har betydning for.

Hvad skal undersøgelsen bruges til?

VIVE kalder selv undersøgelsen for den nationale børnerapport. Formålet er at give et aktuelt billede af, hvordan børn og unge i Danmark har det. Ved at gentage spørgsmålene hvert fjerde år er det muligt at følge udviklingen.

Gennem flere år har samfundet været præget af økonomisk og materiel fremgang for de fleste danskere. Men hvad med de andre sider af børn og unges liv? Med undersøgelsen sættes der fokus på, hvordan forskellige grupper har det – både når det gælder trivsel og materielle vilkår. Der skabes ny viden om almindelige børn og unges hverdag og ny viden om udsatte børn og unge – viden der kan bruges til at skabe tiltag og aktiviteter til gavn for disse grupper.

Læs rapporten >>>

FAKTA OM BEVILLINGEN

Bevillingsmodtager: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Støttebeløb i alt: 1.000,000

År: 2020 - 2023

www.vive.dk/da/undersoegelser/boern-og-unge-i-danmark-velfaerd-og-trivsel-2022-15387/