Lauritzen-prisen 2025 blev uddelt søndag den 14. september og gik i år til Kurt Ravn og Marie Knudsen Fogh. Udover de to Lauritzen-priser uddelte Lauritzen Fonden også Backstage-prisen, Børne og Unge-prisen og fire Believe in You-priser.
Lauritzen-prisen 2025 blev uddelt søndag den 14. september i Skuespilhuset i København. Det var en festlig aften, hvor nogle af de vigtigste aktører på den danske kulturscene blev hyldet. Årets vært var tidligere Lauritzen-pris modtager Johanne Louise Schmidt som førte publikum sikkert gennem prisuddelingen sammen med formanden for Lauritzen Fonden, Jens Ditlev Lauritzen.
Der blev uddelt 8 priser i løbet af aftenen, ligesom publikum var heldige også at opleve Johanne Louise Schmidts debut som sangerinde, da hun fremførte sin helt nyt single ”Voksne”. Derudover bød aftenen også på indslag fra blandt andre DR Juniorkoret og Medina.
Lauritzen Fonden ønsker alle prismodtagerne tillykke og takker for en fantastisk aften på Folketeatret.
Se alle de dygtige prismodtagere herunder:
Lauritzen-prisen er blevet uddelt hvert år siden 1993 – og før det som Henkel-prisen til kvindelige skuespillere siden 1965.
Til forskel fra de fleste andre teater- og skuespillerpriser er Lauritzen-prisen ikke blot forbeholdt scene-skuespillere. Der lægges derimod stor vægt på bevågenhed og aktualitet i selve spille- og udtryksformen, så prisen kan også tildeles personer på grundlag af en række unikke præstationer inden for film og TV.
Prismodtagerne bliver udvalgt af en priskomité, og priserne kan derfor ikke søges.
Lauritzen-prisen er på kr. 250.000 til hhv. en mandlig og kvindelig skuespiller. Hermed markerer prisen sig som én af de absolut største skuespillerpriser herhjemme.
I år gik Lauritzen-prisen til: Kurt Ravn og Marie Knudsen Fogh.
Udover hæderen og de kr. 250.000 modtog de to Lauritzen-prismodtagere også 50.000 kroner hver, til en selvvalgt mærkesag
Kurt Ravn valgte at give sin støtte til Julemærkefonden, mens Marie Knudsen Fogh valg faldt på TUBA Danmark.
Prisen på kr. 100.000 gives til en enkeltperson, organisation eller gruppe, der har børne- og unge målgruppen i fokus og har taget hånd om et relevant emne i øjenhøjde med sit publikum. Priserne gives til produktioner/projekter inden for teater, film, radio og TV – eller noget, der går på tværs af disse platforme og har haft modet til at sprænge rammer og have kant.
Prisen på kr. 100.000 gives til en person, der medvirker rundt om og bag scenen på en produktion. Det kan være en person inden for enten film, tv eller teater, som har bidraget ekstraordinært flot gennem en hel karriere eller på en enkelt produktion, og som qua sit arbejde får skuespillerne til at fremstå endnu bedre i deres præstationer. Prisen kan gives til mange faggrupper, lige fra en dramatiker, en manuskriptforfatter, en tekniker, en fotograf, en scenograf, en kostumedesigner eller lignende.
Der uddeltes i år fire priser á kr. 50.000 til unge talenter, som har gjort sig flot bemærket i løbet af året eller som i det hele taget har markeret sig som store talenter med et godt potentiale, der er værd at satse på.
Zinnini Elkington:
Foto: Dennis Morton
Fanny Leander Bornedal:
Besir Zeciri:
Andrea Øst Birkkjær:
Foto: Anne Marie Jo
Under prisuddelingen bliver der desuden sat fokus på tre almennyttige indsatser, vi er særligt stolte af at have støttet. I 2025 satte vi fokus på:
LIFT, som Mary Fonden står bag, er et initiativ, der skal afhjælpe svær ensomhed blandt unge. LIFT er en helhedsorienteret indsats, der skal sikre, at de unge, der føler sig svært ensomme, bliver opsporet, får hjælp til at bryde med ensomheden og ikke mindst får støtte til at indgå i nye, meningsfulde relationer i varige fællesskaber.
Skyggebørn er en landsdækkende organisation, som hjælper børn og unge med at bearbejde sorg. Organisationen tilbyder gratis, ubegrænset støtte til sorgramte børn og unge uden krav om henvisning fra læge eller psykolog. I Skyggebørn møder børn og unge voksne, der kan rumme deres sorg og hjælpe med at lette de tunge tanker.
GirlTalk er en non-profit organisation, som hjælper, rådgiver og støtter piger og unge kvinder i form af en anonym chat- og sms-rådgivning. Derudover tilbyder organisationen også forskellige muligheder for fællesskaber, hvor piger mødes og deler tanker, tvivl og usikkerheder – og sammen finder de modet til at åbne op.