Nu er det for første gang muligt at fastslå, hvilke indsatser der virker bedre end andre til at reducere ensomhed. Sådan lyder konklusionen på ny, omfattende dansk forskning, der blandt andre er støttet af Lauritzen Fonden.

Foto: Marie Hald – Mary Fonden
Mere end hver 10. dansker føler sig svært ensom. For unge mellem 16 og 24 år er det mere end hver 6. Det viser de nyeste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil fra marts i år. Det er en markant stigning, siden man i 2013 begyndte at måle ensomhed i undersøgelsen.
Derfor er der brug for viden om, hvordan de mere end en halv million danskere bedst hjælpes ud af ensomheden.
Et nyt dansk litteraturstudie, der samler den nyeste internationale forskning og dermed bygger på den hidtil største sammenfatning af eksisterende viden om indsatser mod ensomhed på verdensplan, kommer med centrale svar. Resultaterne kan styrke arbejdet hos organisationer, kommuner og andre, der hver dag arbejder med at bekæmpe ensomhed.
”Ensomhed er et alvorligt samfundsproblem, som ovenikøbet ofte er forbundet med skam. Med et samlet overblik over forskning på området kan alle os, der arbejder for at bekæmpe ensomhed, blive både klogere og inspireret. Og så kan vi forhåbentlig sammen hjælpe flere mennesker, der står alene og oplever de store konsekvenser, der kan være forbundet med svær ensomhed,” siger direktør i Mary Fonden, Helle Østergaard.
Blandt konklusionerne i studiet er, at gruppebasserede og ikke-digitale indsatser har en større effekt end individbaserede og digitale indsatser, og at indsatsernes varighed har betydning for effekten. Resultaterne viser, at indsatser, der varer i 4-8 uger, har større effekt end forløb på under fire uger.
Studiet konkluderer også, at der ikke er forskel mellem aldersgrupper, og resultaterne indikerer dermed, at personer i alle aldersgrupper kan have gavn af indsatser, der skal mindske ensomhed. Samtidig viser studiets resultater, at indsatser fra både fagprofessionelle og ikke-fagprofessionelle er virksomme, og at der ikke ses en forskel i effekten mellem de to.
Mere overordnet viser studiet, at det, der defineres som psykologiske indsatser – som for eksempel kognitiv adfærdsterapi og mindfulness-baserede programmer – fremstår som den mest lovende tilgang til at mindske ensomhed sammenlignet med indsatser, der primært fokuserer på social støtte, socialt netværk eller social og emotionel færdighedstræning (se definitioner i faktaboks).
Mary Fonden har sammen med Lauritzen Fonden, den filantropiske forening Realdania, Det Obelske Familiefond og forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM taget initiativ til litteraturstudiet. Studiet er udført af en international forskergruppe anført af forskere fra DEFACTUM og er en udbygning af et tidligere studie fra 2021. Konklusionen dengang lød, at indsatser mod ensomhed virker, men det var ikke muligt at konkludere, hvilke indsatser der var mest effektive. Det kan det nye litteraturstudie til gengæld.
”Siden udgivelsen af litteraturstudiet i 2021 er forskningsfeltet vokset markant. Antallet af studier, vi har identificeret i den mellemliggende periode, er mere end fordoblet. Der udvikles og evalueres altså interventioner mod ensomhed mere end tidligere,” siger en af forskerne fra DEFACTUM, Julie Christiansen.
Det nye litteraturstudie bygger på en omfattende gennemgang af over 40 års forskning, hvor mere end 33.000 publikationer er blevet screenet systematisk. Af disse lever 146 studier op til udvælgelseskriterierne – at det er randomiserede, kontrollerede forsøg (såkaldte RCT-studier), som har til formål at mindske ensomhed.
”I det første litteraturstudie lærte vi, at det nytter at gøre noget mod ensomhed. Med det nye studie bliver vi klogere på, hvad der virker bedst – og det er afgørende, når vi skal omsætte viden til praksis. For indsatser virker ikke af sig selv. De skal give mening i den virkelighed, de er en del af, og for de mennesker, de er til for. Og netop derfor er det en virkelig god nyhed, at vi nu står med det stærkeste vidensgrundlag til dato. Nu handler det om at få den viden til at give mening lokalt og i praksis – dér hvor indsatserne faktisk bliver til og gør en forskel,” siger direktør i Lauritzen Fonden, Kathrine Geisler Madsen.
Studiet bygger alene på international forskning, da der ikke findes danske indsatser mod ensomhed, som lever op til studiets udvælgelseskriterier. Der indgår heller ikke studier om effekten af at forebygge ensomhed.
Ambitionen med litteraturstudiet er at styrke det vidensgrundlag, som organisationer, beslutningstagere og fagprofessionelle kan arbejde ud fra, når de udvikler, tilpasser og gennemfører indsatser for at reducere ensomhed.
”Bag statistikkerne om ensomhed er der mennesker, som savner fællesskaber og tilhørsforhold. Derfor er det afgørende, at vi fortsat opbygger og deler viden om, hvad der kan gøre en reel forskel. Litteraturstudiet giver ikke alle svar, men det samler vigtig indsigt og peger på, hvor vi med fordel kan kvalificere og videreudvikle indsatser – særligt i en dansk sammenhæng,” siger direktør i Det Obelske Familiefond, John Amund Tønnes.
Han suppleres af direktør i Realdania, Nina Kovsted Helk, der påpeger, at der nu ligger et vigtigt stykke arbejde i at få omsat den nye viden til praksis herhjemme.
”Vores erfaring i Realdania er, at civilsamfundet kan gøre en stor forskel, når ny viden skal omsættes til praksis. De er tæt på de mennesker, som vi ønsker at gøre en forskel for, og de skaber rammerne omkring fællesskaber og steder, hvor vi kan mødes. Og det at have et sted at mødes, ved vi, kan være helt afgørende for at opnå en højere livskvalitet,” siger Nina Kovsted Helk, direktør i Realdania.
Litteraturstudiet er udført af forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM i Region Midtjylland og udarbejdet med finansiel støtte fra Mary Fonden, Realdania, Det Obelske Familiefond og Lauritzen Fonden.
Typer af indsatser
Litteraturstudiet opererer med fem forskellige indsatstyper:
Kendetegn ved de mest effektive indsatser
Litteraturstudiet konkluderer, at disse karakteristika ved indsatserne generelt virker bedre end andre: