Zinnini Elkington, Fanny Leander Bornedal, Besir Zeciri og Andrea Øst Birkkjær modtager hver årets ’Believe in You’-pris, når Lauritzen Fonden uddeler priser inden for skuespil, film og TV søndag den 14. september i Skuespilhuset i København.
Siden 2011 har Lauritzen-prisen, som er Danmarks største og ældste skuespilpris, hyldet unge og spirende skuespiltalenter med de særlige ’Believe in You’-priser – og dem uddeles der i år fire af.
De fire nye stjerneskud modtager priserne søndag den 14. september i Skuespilhuset i København, hvor Lauritzen Fonden også uddeler to Lauritzen-priser, en Børne- & Ungepris og en Backstagepris.
Allerede nu løftes sløret for modtagerne af de fire ’Believe in You’-priser, som udover hæderen også modtager 50.000 kr. hver. De fire prismodtagere, og ordene, som priskomitéen giver dem med på vejen, er:
Andrea Øst Birkkjær, skuespiller, kendt fra bl.a. teaterstykket Feberen og Badehotellet:
”Når Andrea er en frivol Barrington-søster, der tænder op under borgerskabets bortgemte fantasier i Feberen, er vi helt nede på tærsklen til det tyvende århundredes sitrende underliv. Vi glemmer, at vi desværre er – lige her – i et arkitekttegnet Skuespilhus fra 2008 på kanten af Københavns Havn omgivet af alle de andre, der også har glemt det.
Sidste års modtagere af ’Believe in You’-prisen var Sara Fanta Traore, Flora Ofelia Hofmann Lindahl, Youssef Wayne Hvidtfeldt og Nina Rask. Blandt tidligere års modtagere af denne talentpris finder man navne som Alexander Mayah Larsen, Hanin Georgis, Jonathan Bergholdt Jørgensen, Petruska Miehe-Renard, Danica Curcic, Mikkel Boe Følsgaard, May el-Toukhy, Esben Smed, Sara Hjort Ditlevsen, Mathilde Arcel Fock, Sara Viktoria Bjerregaard, Fanny Bernth og Pelle Emil Hebsgaard.
Læs mere om Lauritzen-prisen.