”Jeg har fulgt Lær for Livet og deres rejse som social innovatør på et af de vigtigste områder for anbragte og udsatte børn gennem de seneste år. Der er ingen tvivl om, at der er brug for nye veje til at løfte denne gruppes trivsel, men næsten endnu vigtigere, deres læring – og her er Lær for Livet en aktør, der arbejder målrettet og ambitiøst med at løfte både børnene og denne dagsorden – altid med børnene og de unge i centrum,” udtaler Kathrine Geisler Madsen og fortsætter;

”Det er en kompetent organisation, der brænder for at gøre en forskel. Jeg glæder mig til at bidrage til videreudvikling af Lær for Livet som en del af bestyrelsen og bringe mine erfaringer indenfor arbejdet med bl.a. udsatte børn og unge, kommunepartnerskaber og sociale investeringer i spil,” siger Lær for Livets nye bestyrelsesmedlem.

“Jeg har fulgt Lær for Livet og deres rejse som social innovatør på et af de vigtigste områder for anbragte og udsatte børn gennem de seneste år. Der er ingen tvivl om, at der er brug for nye veje til at løfte denne gruppes trivsel, men næsten endnu vigtigere, deres læring – og her er Lær for Livet en aktør, der arbejder målrettet og ambitiøst med at løfte både børnene og denne dagsorden – altid med børnene og de unge i centrum”

Kathrine Geisler Madsen, Souschef i Lauritzen Fonden

Siden 2015 har Kathrine Geisler Madsen været ansat i Lauritzen Fonden, hvor hun fra 2017 har været souschef. Kathrine har en kandidatgrad i Erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, Cand. merc. (kom), fra Copenhagen Business School og er 42 år gammel.

Lær for Livet blev etableret i 2013 og er et landsdækkende læringsprogram for anbragte børn og børn i sårbare situationer, der består af læringscamps, frivillige mentorer og brobygning mellem camps, skole, mentor og anbringelsessted for at styrke forankringen af børnenes læring fra camps til hverdagen i skolen og i hjemmemiljøet.

Læs mere om Lær for Livet her