Lauritzen-prisen

Der uddeles p.t. to priser på hver kr. 250.000. Lauritzen-prisen tildeles hvert år to danske skuespillere, en mandlig og en kvindelig, som påskønnelse for fremragende kunstneriske præstationer på en dansk scene, på TV eller i film.

Børne- og Ungeprisen

En pris på p.t. kr. 100.000 kr. gives til en enkeltperson, en organisation eller en gruppe, der har børne- og unge målgruppen i fokus og har taget hånd om et relevant emne i øjenhøjde med sit publikum. Prisen gives til produktioner/projekter inden for teater, film, radio og TV – eller noget, der går på tværs af disse platforme. Der lægges ved bedømmelsen vægt på, om produktionen har et overordnet fokus på børn og unges dannelse og/ eller trivsel og evner at benytte kunsten, som en løftestang til at engagere børn og unge fra alle dele af samfundet.

Backstage-prisen

En pris på p.t. kr. 50.000 gives til en person, som normalt står i skyggen af skuespillerne på en produktion. Prisen gives til en person inden for enten film, tv eller teater, som har bidraget ekstraordinært flot gennem en hel karriere eller på en enkelt produktion, og som qua sit arbejde får skuespillerne til at fremstå endnu bedre i deres præstationer. Prisen kan gives til mange faggrupper, lige fra en dramatiker, en manuskriptforfatter, en tekniker, en fotograf, en scenograf, en kostumedesigner eller lignende.

“Believe in You“-prisen

Der uddeles fire priser p.t. á kr. 50.000 til unge talenter, der har markeret deres evner i løbet af året og vist stort potentiale, der er værd at satse på.