“Hver især kan vi gøre lidt, sammen kan vi gøre meget”
High:Five var et af de tre udvalgte projekter, der deltog i Lauritzen-prisen 2013 og i videoen neden for kan du blive meget klogere på, hvad det er High:Five kæmper for og hvordan ideen til projektet opstod.
High:Five blev etableret i 2006 af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (i dag: Center for Socialt Ansvar) med det formål at assistere landets private og offentlige virksomheder med at etablere job og/eller uddannelsespladser til unge, der er i fare for marginalisering på grund af kriminalitet.
Samtidig skal High:Five forsøge at ændre holdningen til straffeattesterne, og etablere et koordineret samarbejde med politiet, kriminalforsorgen, kommunerne, og andre interessenter.
High:Five ledes til daglig af projektchef Ole Hessel, der sammen med en chefsekretær udgør sekretariatet.
High:Five mener, at alle borgere i Danmark har et medansvar for et godt samfund. At frasige sig dette ansvar er ikke at isolere andre, men at isolere sig selv. Alle borgere i Danmark kan risikere at blive sigtet for ulovlige og måske utilsigtede handlinger. Men når straffen er modtaget og afsonet, må livet nødvendigvis gå videre – for hvad er alternativet?
Bevillingsmodtager: Project High:five
Støttebeløb i alt: 120.000 kr.
År: 2013