Marionet Teatret i Kongens Have er med sine gratis forestillinger et populært udflugtsmål for mange københavnerfamilier. Her kan man under åben himmel opleve  magiske forestillinger med indhold rettet til de helt små, som kan inspirere og sætte gang i fantasien.

I 2023 introducerede teatret en Københavnerturné for de familier der bor i yderområderne i København. Her har teatret med stor succes spillet marionetforestillinger i Lundtoftegade, Nordvest og i Tingbjerg.

Lauritzen Fonden har støttet med en bevilling på 50.000 kr. til at gentage succesen med en Københavnerturné i 2024, som udover de samme tre spillesteder også skal tælle den bemandede legeplads i Kildevældsparken.

FAKTA OM BEVILLINGEN

Bevillingsmodtager: Det Lille Teater

Støttebeløb i alt: 50.000 kr.

År: 2024

detlilleteater.dk/