Der bliver plads til amning, babygråd og små pludren, når de barslende fra shippingbranchen skal trille barnevognen forbi Amaliegade for at besøge den maritime barselscafé.

Barselscaféen får navnet Parent’SHIP og byder på oplæg om alt fra karriererådgivning over work-life-balance til sidste nyt fra shippingbranchen, samt lækker forplejning og tid til god snak med andre i samme båd.

“Ved dette tiltag ønsker vi at imødekomme de barslende, både optil, under og efter de er blevet forældre, samt at de barslende får en unik muliged for at netværke og erfaringsudveklse med ligestillede fra samme branche. Vi har et ønske om, at branchen bliver bedre til at fasteholde, især kvinder, efter de er blevet forældre, og det håber vi på at kunne bidrage med gennem dette nye tiltag”, siger stifterne af WIS-Denmark Claire Bausager og Neele Pawlowski

”Vi er meget glade for endelig at kunne præsentere vores nyeste hjertebarn ”Parent´SHIP”. Vi håber, at vi med barselcaféen kan styrke tilknytningen til både arbejdsplads og branchen for de kollegaer, der er på barsel. Og vi håber, at initativet kan hjælpe de barslende til at bevare et stærkt netværk , mens jobbet jo naturligt nok ikke er førsteprioritet,” siger direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier,  Anne Windfeldt Trolle.

Spændende navne på programmet
Efterårets program byder på en masse interessante foredragsholdere. På programmet er blandt andet tv-darlingen og familievejlederen Lola Jensen, sundhedsplejerske og forfatter Helen Lyng Hansen.

Derudover er Coach Marie-Louise Thorup et gennemgående element i barselscafeen. Hun vil blandt andet vejlede om, hvordan man balancerer mellem arbejde og familielivet, og hun kan benyttes som coach i forbindelse med, at man skal tilbage på arbejdet.

Parent’SHIP er arrangeret i samarbejde med WIS-Denmark og afholdes 10 gange om året.

FAKTA OM BEVILLINGEN

Bevillingsmodtager: Danske Rederier

Støttebeløb i alt: 200.000

År: 2021

www.danishshipping.dk/