2020
Lauritzen Fonden fejrer 75-års jubilæum
Den 17. maj 2020 markerer 75-året for fondens tilblivelse. Vi ser tilbage på 75 år med støtte til samfundets udsatte grupper, på 75 år med Lauritzen-Gruppens medarbejdere i fokus og på 75 år med blik for dansk shipping og erhvervsliv – læs mere om jubilæet.
2019
Ny næstformand i bestyrelsen
Med Tommy Thomsens post som ny CEO i Lauritzen Fonden, forlader han samtidig næstformandsposten i Lauritzen Fondens bestyrelsen, der overtages af direktør Erik G. Hansen, der har siddet i Fondens bestyrelse siden april 2017.
Tommy Thomsen bliver ny CEO i Lauritzen Fonden
Tommy Thomsen overtager pr. 1. januar 2019 posten som CEO efter Bent Østergaard, der i løbet af 2019 går på pension efter 49 år i Lauritzen-gruppen.
2017
Fratrædelser og tiltrædelser i bestyrelsen
Næstformand Michael Fiorini træder ud af fondens bestyrelse, hvor han har siddet siden 2013. Tommy Thomsen overtager posten som næstformand. Erik G. Hansen indtræder i bestyrelsen som bestyrelsesmedlem.
2016
Ny uddelingspolitik godkendt
Efter en grundig strategiproces vedtager og godkender bestyrelsen ny uddelingspolitik for Lauritzen Fonden. Læs meget mere her
Ny i bestyrelsen
CEO i IFU og formand for den Danske Maritime Fond Tommy Thomsen tiltræder Lauritzen Fondens bestyrelse.
Lauritzen Fonden flytter domicil
J. Lauritzen er rykket i nye lokaler på Tuborg Havn i Hellerup og Skt. Annæ Plads er solgt. Lauritzen Fondens nye domicil bliver ligeledes i Hellerup på Tranegårdsvej 20
2012
Ny Lauritzen i Fondens bestyrelse
Direktør og datter af Knud Lauritzen, Karen Lauritzen Bay, fratræder sin bestyrelsespost i Lauritzen Fonden, da hun fylder 70 år, og Betina Ipsen, barnebarn til Knud Lauritzen, indtræder i hendes sted.
2011
Lauritzen-prisen udvider
Der tilføjes 4 nye priser til Lauritzen-prisen. Ud over uddelingen af den mandlige og den kvindelige skuespilpris uddeles nu også en Visions-pris, en Backstage-pris, en Wauw-pris og en Believe-in-you Pris. Læs meget mere om Lauritzen-prisen her.
2010
Nyt bestyrelsesmedlem
Kigge Hvid, administrerende direktør i INDEX: Design to improve Life, indtræder i fondens bestyrelse.
2009
Jens Ditlev Lauritzen bliver formand for Lauritzen Fonden
Oldebarn af Ditlev Lauritzen – Jens Ditlev Lauritzen – bliver valgt som formand for Fonden efter 10 år som næstformand og 11 år som direktør for Lauritzen Bulkers. 2009 er også året, hvor Fonden ændrer sit navn fra ”JL-Fondet” til ”Lauritzen Fonden”.
1993
Lauritzen-Prisen indstiftet
Lauritzen-Prisen bliver indstiftet i 1993 for at støtte kulturen og uddeles hvert år til en mandlig og en kvindelig dansk skuespiller som påskønnelse for fremragende kunstneriske præstationer på en dansk scene, på TV eller i dansk film. Den originale pris, ’Henkelprisen’ blev indstiftet i 1965 og blev udelukkende tildelt kvindelige skuespillere – indtil Fonden overtager den i 1993 og udvider den til også at omfatte mandlige skuespillere.
1987
Fonden flytter til Sankt Annæ Plads
En af de fornemmeste adresser i København danner nu rammen om Lauritzen Fonden, LF Investment ApS og J. Lauritzen A/S.
1945
Lauritzen Fonden oprettet
Lauritzen Fonden (kaldet “JL-Fondet”) bliver oprettet i 1945 af brødrene Ivar og Knud Lauritzen samt deres søster Anna Lønberg-Holm, i forbindelse med 50-året for dannelsen af Dampskibsselskabet Vesterhavet. Dampskibsselskabet blev i 1895 grundlagt af deres far, Ditlev Lauritzen. Fonden får ved sin oprettelse overdraget aktier i dette og i andre af familiens virksomheder.
1942
Søfartsskolen etableret
I starten af 1940’erne etablerer J. Lauritzen sin egen søfartsskole i Kogtved ved Svendborg. Skolen bliver lukket i 2008 efter Mærsk Gruppens overtagelse i 2005.
1941
Det almennyttige arbejde fortsætter
Støtten til almennyttigt arbejde har rod i Lauritzen familiens grundlæggende holdning. Under Anden Verdenskrig støtter familien Norges- og Finlandshjælpen samt evakueringen af danske jøder til Sverige. I Konsulens gamle privatvilla indrettes varmestue for ældre og en spædbørnsklinik, ligesom man indsamler gratis nedfaldsfrugt og frivillige koger marmelade til trængende familier.
1939
Andet skoleskib bliver erhvervet
I 1939 tilføjer Ditlev Lauritzen’s sønner endnu et skoleskib, Rømø.
1935
Sønnerne tager over
Da Ditlev Lauritzen dør i 1935, overtager hans sønner, Ivar og Knud Lauritzen, familiefirmaet, som de sammen leder indtil deres død i henholdsvis 1974 og 1978.
1931
De ansattes forhold bliver forbedret
J. Lauritzen er et af de første rederier til at indrette sine skibe med én– og tomandskahytter med radio og gardiner, hobbyrum, biblioteker og tandklinikker. I havn bliver der stillet cykler til rådighed for søfolkene. Man stifter J. Lauritzens Sportsforening for de kontoransatte. Disse aktiviteter fortsætter i 1930’erne og videre.
1930
Første skoleskib bliver erhvervet
Ditlev Lauritzen køber en skonnert, som han konverterer til et sejlskoleskib med navnet Fanø.
1918
Vesterhavet udvider sine forretningsområder
I tiden efter Første Verdenskrig er Vesterhavets skibsfart koncentreret på Østersøen og Storbritannien, men langsomt udvikles farten til også at omfatte Middelhavet og i 1930’erne de amerikanske kontinenter. I land engagerer virksomheden sig i køle- og maskinindustrien.
1914
J. Lauritzen etableret
I 1914 flytter Ditlev Lauritzen til Købehavn med sin familie og etablerer rederiet J. Lauritzen.
1906
Engagement i uddannelse begynder
Virksomhedens engagement i unges uddannelse starter allerede i 1906, da Ditlev Lauritzen hjælper nogle “flittige unge og uformuende” mænd fra Esbjerg og Fanø med lån til at færdiggøre deres studier.
1901
Filantropisk akitivitet begynder tidligt
Valget af de områder, man ønsker, at Fonden skal støtte, er baseret på langvarige traditioner inden for familie-virksomheden. Ditlev Lauritzen har tidligt engageret sig i filantropiske samfundsopgaver. I 1901 opretter han Esbjerg Bombebøsse til understøttelse for søfolk, deres enker og faderløse børn.
1895
“Dampskibsselskabet Vesterhavet” etableret
I 1893 bliver Ditlev Lauritzen udnævn til fransk konsul og får tilnavnet ”Konsulen”. Han begynder for alvor at koncentrere sig om shippingaktiviteter og etablerer rederiet “Dampskibsselskabet Vesterhavet” i 1895.
1888
Købet af den første damper
Ditlev Lauritzen ser nye muligheder i skibsfart og anskaffer sin første damper, Uganda, i 1888
1859
Ditlev Lauritzen født
Ditlev Lauritzen, grundlægger af rederierne, “Dampskibsselskabet Vesterhavet” og “J. Lauritzen A/S”, bliver født i Ribe i 1859. Som ældste søn af Jørgen Lauritzen, tømmerhandler, entreprenør og skibsreder bliver han oplært i sin fars virksomhed og i 1884 opretter han et selskab i Esbjerg i faderens navn:
J. Lauritzen ‘s Tømmerhandel.
Ditlev Lauritzen bliver snart en af Esbjergs mest dynamiske forretningsfolk og opretter i de følgende år en lang række selskaber inden for handel og industri.