Det Blå Danmark og dansk industri har omfattende erhvervsinteresserer i Japan. MARTEC, der er en selvejende institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, har derfor iværksat et initiativ med henblik på at få Skoleskibet DANMARK til de Olympiske Lege i Tokyo 2020.

Skoleskibet DANMARK stilles til rådighed for Det Blå Danmark, danske virksomheder og det officielle Danmark til repræsentative formål under OL. Med skoleskibet som enestående markedsføringsplatform, bliver skibets opgave at promovere danske interesser og bidrage til at udbygge de mange relationer, der allerede eksisterer mellem Danmark og Japan.

En fælles indsats

Skibets aktiviteter i Tokyo tilpasses gennem en fælles koordineringsindsats med Visit Denmark, Danmarks Idrætsforbund, Sport One, Erhvervsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Kulturministeriet, så Danmarks aktiviteter i Japan fremstår sammenhængende og koordineret.
Efter OL, vil Skoleskibet sejle mod USA for at gennemføre, først et togt langs USA’s Vestkyst og derefter et togt langs den amerikanske østkyst.

Lauritzen Fonden har bidraget med 1. mio. kr. til gennemførslen af OL-togtet, der er Skoleskibets længste tur til dags dato.

FAKTA OM BEVILLINGEN

Bevillingsmodtager: MARTEC

Støttebeløb i alt: 1.000.000

År: 2020 - 2021

www.martec.dk/skoleskibet/