ARTSAY er et socialkunstnerisk projekt, hvor studerende fra Statens Kunstskoler i København samarbejder med elever fra Kofoeds Skole. Gennem et workshopforløb på et halvt år skal de sammen skabe kunstværker, der udtrykker de unges sårbarhed, trivsel og verdenssyn.

Projektet kulminerer i en unik udstilling på flydende scener under Copenhagen Harbour Parade. Her vil værkerne og den kreative proces blive præsenteret for et bredt publikum.  Gennem dette samarbejde ønsker ARTSAY  og Copenhagen Harbour Parade, der står bag indsatsen at skabe en platform for refleksion og dialog, der kan bidrage til en positiv forandring for de involverede unge og inspirere publikum til at se verden fra nye perspektiver.

Lauritzen Fonden har støttet indsatsen med 50.000 kr, som skal sikre de nødvendige ressourcer til undervisning og fremstilling af værkerne.

 

FAKTA OM BEVILLINGEN

Bevillingsmodtager: Copenhagen Harbour Parade

Støttebeløb i alt: 50.000 kr.

År: 2023