Virksomhederne i Esbjerg står over for en historisk udfordring: Der er brug for flere faglærte, mens ungdomsårgangene bliver mindre, og mange unge oplever en vanskelig overgang fra skole til arbejdsliv.

Med initiativet Fokus på Faglærte vil Business Esbjerg i samarbejde med Esbjerg Kommune, virksomheder og erhvervsskoler hjælpe de unge ind i erhvervslivet og styrke virksomhedernes muligheder for at modtage og fastholde næste generation af faglærte.

Et stort potentiale

”Vi ved, at nogle børn og unge blomstrer, når de får lov til at bruge hænderne og mærker, at de kan noget, som ikke altid ses i klasselokalet. Derfor ser vi et stort potentiale i ’Fokus på Faglærte’,” siger Kathrine Geisler Madsen, underdirektør i Lauritzen Fonden.

Indsatsen omfatter bl.a. et mentornetværk, erhvervsbesøg for elever i 4.–6. klasse, havnerundvisninger for 7.–10. klasse, støtte til de nye praktikordninger i 8.–9. klasse, sociale netværk for lærlinge samt et testet ”ja-tak-kontor”, der hjælper unge i udsatte positioner med transport, måltider og arbejdstøj.

Initiativet gennemføres over tre år med et samlet budget på 6,6 mio. kr. og er støttet af Lauritzen Fonden, Tietgenfonden og Claus Sørensens Fond med hver 2 mio. kr.

Læs mere om indsatsen her.

FAKTA OM BEVILLINGEN

Bevillingsmodtager: Business Esbjerg

Støttebeløb i alt: 2.000.000 kr.

År: 2025 - 2028

www.businessesbjerg.com/da
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.