Indsatsen skaber job, struktur og fællesskab for unge i mistrivsel
Foreningen Medvind (ikke at forveksle med MedVind i Østerbyen) arbejder for at skabe meningsfulde jobmuligheder for mennesker, der står langt fra det ordinære arbejdsmarked. Med indsatsen ”Unge i Medvind” ønsker foreningen i København at give unge i mistrivsel adgang til trygge rammer, struktur og et inkluderende fællesskab gennem reelt lønnet arbejde og mentorstøtte.
Indsatsen, der har eksisteret siden 2020, kombinerer praktisk arbejde med cykler, faglig oplæring og sociale aktiviteter, hvor de unge opbygger både kompetencer og relationer, som kan styrke deres vej videre i livet.
Lauritzen Fonden støtter projektet med 50.000 kr. som bidrag til at videreudvikle indsatsen for unge, der har brug for et stærkt fællesskab og en ny start.
Bevillingsmodtager: Foreningen Medvind
Støttebeløb i alt: 50.000
År: 2025
www.meremedvind.org/ www.facebook.com/MedvindTilAlle