Sejlerafdelingen på Oure Højskole lancererede tidligere på året et nyt koncept, der skal få flere udsatte unge på vandet. Initiativet er et samarbejde med norske Vindskift, en frivillig sejlerorganisation og formålet er at få unge med forskellig baggrund bedre integreret ved at introducere dem til fællesskabet inden for sejlsport.

 

Søndag den 10. oktober, havde Sejlerne fra Oure så mulighed for at dele ud af deres sejlererfaring og begejstring for sejlsporten, da de fik besøg af en håndfuld glade og modige børn fra Red Barnet Ungdom i Svendborg, som skulle med en tur på vandet. Det blev en dag med skumsprøjt og sejlerglæde hos alle mand ombord. Børnene oplevede sammenholdet ombord på en sejlbåd og udover at lære at binde knob, lærte børnene også hvordan man støtter og hjælper hinanden på søen.

Lauritzen Fonden har støttet initiativet –  læs mere om bevillingen her >>>