Et prisvindende og internationalt anerkendt vartegn for Helsingør

Helsingør kan tilføje endnu en arkitektonisk milæpæl til byens portefølje. Udover at være hjemstavn for den UNESCO-listede fæstning Kronborg, kunne byen i 2013 slå dørene op til det spektakulære søfartsmuseum, tegnet af det verdenskendte arkitektfirma BIG.

Prisfest
Priserne og anerkendelsen af det unikke museum og dets udstillinger er væltet ind siden åbningen. New York Times har tilføjet det til listen over ”52 places to go in 2014”. Udstillingsdesignet er blevet hædret i det internationale designmagasin FRAME. Brugerne af arkitektursitet archdaily.com stemte søfartsmuseet ind som ”Building of the Year”. Derudover er det blevet til adskillige verdensomspændende arkitektur- og kulturpriser. Og som toppen på kransekagen er Søfartsmuseet blevet nomineret til en EMYA, European Museum of the Year Award. Vinderen vil blive offentliggjort i maj 2015.

Maritim historie har fået et løft
Søfart og formidlingen af Danmarks blå arv har fået nogle rammer der er usædvanlige og taler til et bredere publikum. Turister, danskere, børn, unge, voksne og gamle. Alle kan få noget ud af et besøg på M/S Museet for Søfart og blive klogere på verdens vigtigste erhverv.

Om projektet:

Bevillingsmodtager: M/S Museet for Søfart

Støttebeløb i alt: 10.000.000 kr.

År: 2013

mfs.dk/
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.