Bogspiloppen styrker børns faglige og sociale kompetencer gennem højtlæsning i børnehaver. Med en intensiv indsats over de næste 1,5 år, arbejdes der for afbøde konsekvenserne af COVID19.
Foreningen Bogspiloppens formål er at styrke børns faglige og sociale kompetencer, således at de vil være bedre rustet ved skolestart. Dette skal ske via højtlæsning i daginstitutioner og andre tiltag og aktiviteter.
Bogspiloppen arbejder for mere højtlæsning og et rigere udvalg af bøger i daginstitutioner for på den måde at øge børns trivsel, personlige, sociale og faglige kompetencer, således at alle børn kan være på deres optimale niveau ved skolestart. Det vil gøre at hvert enkelt barn får mere ud af deres skoletid.
BogSpiloppen har lige nu 24 frivillige fordelt på 22 daginstitutioner og 42 børn er tilknyttet indsatsen. Dette er for lidt i forhold til børnenes behov efter COVID19. Der er mange børn, der pga. COVID19 mistrives, og hvis vi skal hjælpe disse hurtigst og bedst, skal antallet af deltagende frivillige og daginstitutioner op. Dette kræver en helt ekstraordinær indsats. Derfor har Lautitzen Fonden støttet med en bevilling til aflønning af flere frivilligkoordinatorer.
Bevillingsmodtager: Bogspiloppen
Støttebeløb i alt: 40.000 kr.
År: 2022 - 2023
bogspiloppen.dk/ www.facebook.com/bogspiloppen