VIVE kortlægger i ny rapport 9-klasse-elevers uddannelsesforventninger. Kortlægningen fokuserer på hvordan unges uddannelsesplaner hænger sammen med karakterer, opvækstmiljø, køn og herkomst.
Kortlægningen gør os klogere på, hvor der er store gab i forventninger blandt danske unge, og denne viden kan hjælpe os til at sætte ind, så unge, uanset baggrund, i højere grad får mulighed for at vælge en uddannelse, som de er kvalificeret til. Kortlægningen er finansieret af Lauritzen Fonden.
Unge orienterer sig mod videregående uddannelser
76 procent af de unge forventer at tage en videregående uddannelse. 90 procent af akademikerbørn forventer at tage en videregående uddannelse, mens det samme gælder kun lidt over 60 procent af ufaglærte eller faglærte forældre. Væsentligt flere piger end drenge forventer at læse en videregående uddannelse (83 mod 67 procent).
Kun 14 procent forventer at tage en erhvervsuddannelse. Tendensen til at vælge en erhvervsuddannelse er størst blandt børn fra ufaglærte og faglærte hjem, mens kun 3 procent af akademikerbørn forventer at tage en erhvervsuddannelse. Hvis tilgangen til erhvervsuddannelser skal øges, er det en udfordring, at akademikerbørn ikke orienterer sig mod erhvervsuddannelser.
Akademikerbørn har hjemmebanefordel
Akademikerbørn har ofte en mere tilbagelænet, afsøgende tilgang til at vælge uddannelse end børn af faglærte eller ufaglærte forældre.
Hver fjerde akademikerbarn mener ikke, det er vigtigt, at de vælger en uddannelse, hvor de nemt kan få job bagefter. Det samme gælder kun halvt så mange børn fra ufaglærte hjem.
Akademikerbørn har en hjemmebanefordel, som gør, at de ikke søger tryghed i samme grad som børn af ufaglærte forældre. Det viser sig også ved, at deres forventninger til uddannelse ikke i samme grad afhænger af deres karakterer. 75 procent af akademikerbørn med de laveste karakterer forventer at tage en videregående uddannelse, mens det kun gælder 43 procent af børn af ufaglærte med lave karakterer.
Unge med minoritetsbaggrund er ambitiøse
Selvom de på mange måder har dårligere forudsætninger for at klare sig i uddannelsessystemet, er unge med minoritetsbaggrund generelt mere ambitiøse end majoritetsdanske unge. De lægger i højere grad en plan for deres uddannelse, og de går efter uddannelser, der giver gode jobmuligheder. 79 procent af unge med minoritetsbaggrund mener, at det er vigtigt, at uddannelsen giver adgang til et godt job. Det samme gælder 52 procent af majoritetsdanske unge.
En del af årsagen til minoritetsunges ambitioner skal muligvis findes hos deres forældre. 58 procent af minoritetsunge angiver, at deres forældre forventer, at de går på gymnasiet eller tager en videregående uddannelse. Det samme gælder kun 26 procent af majoritetsdanske unge. Tidligere undersøgelser har vist, at minoritetsforældre er engagerede i deres børns uddannelsesvalg og har mere tydelige forventninger.
Unge fra faglærte og ufaglærte hjem har svært ved at navigere i uddannelsessystemet
Unge fra faglærte og ufaglærte hjem svarer oftere end unge fra akademikerhjem, at de og deres forældre ikke ved nok om uddannelsesmuligheder. Derfor kan fagpersoner blive afgørende for de unge.
Unge fra faglærte og ufaglærte hjem angiver oftere, at fagpersoner har haft størst betydning for deres overvejelser, eller at det er dem, de har snakket mest med. Det kan være UU-vejledere, lærere eller mentorer.
Fremtidige kortlægninger fra VIVE vil vise, i hvor høj grad de unges forventninger til uddannelse bliver indfriet.
Las rapporten “Uddannelsesforventninger blandt danske unge”
Læs mere om den forskningsundersøgelse som kortlægningen er en del af og som Lauritzen Fonden har støttet med
